Snart bliver det muligt at søge tilskud på 15-25 pct. til at udskifte dit gamle oliefyr med et mere energivenligt energisystem. Pengene fordeles efter først til mølle-princippet.
Hvis du skifter dit oliefyr ud med fx. et system med en varmepumpe, er der mulighed for at søge tilskud.
Ud med oliefyret Ældre oliefyr er ikke særligt miljøvenlige, så i forbindelse med finansloven for 2010 er der afsat en pulje på 400 mio. kr. til at få udskiftet en del af dem. Tilskuddet vil være i størrelsesordenen 15-25 pct. alt efter hvilken type energisystem, der skiftes til.
Valg af energisystem
Oliefyret skal udskiftes med et mere energieffektivt system, og det kan eksempelvis godt være et nyt, moderne oliefyr i kombination med et solvarmeanlæg. Eller der kan opnås tilskud til at skifte fyret ud med en tilkobling til fjernvarmenettet.
Reglerne snart på plads
Energistyrelsen forventer, at der vil foreligge klare regler om ordningen på styrelsens website kort efter vedtagelsen af finansloven midt i december, og at der vil blive åbnet for at søge tilskud i løbet af foråret 2010. Som med den tidligere renoveringspulje vil tilskuddene blive fordelt efter først til mølle-princippet.
30.000 fyr skrottes Der er ca. 300.000 oliefyr i Danmark, og det forventes, at puljen vil medvirke til, at 30.000 af dem vil blive skiftet ud. Energistyrelsen forventer, at det vil reducere Danmarks CO2-udslip med 0,2 mio. ton i 2010-2012. Sådan søger du…